Stress coaching 1:1

Overskud, glæde og balance

 

Dette stress coachingforløb er et tilbud skabt til dig, der oplever de første spæde eller de mere alvorlige symptomer på stress. Eller for dig, der allerede er sygemeldt pga. stress og derfor måske har svært ved at bevare overblikket, har konflikter på jobbet eller i privatlivet eller påtager dig for meget ansvar. 

Stress coaching er også udbytterigt for dig, som gerne vil forebygge og lære at kunne håndtere dit liv og dine udfordringer på en sådan måde, at du netop IKKE får stress.

Stress coaching vil hjælpe dig med at passe bedre på dig selv og du vil få hjælp til at kunne afbalancere dit eget nervesystem og derved mindske den overbelastning, der sidder som spændinger i din krop og som tankemylder i dit sind.

Med et forløb i stress coaching vil du lære at forebygge, håndtere eller komme til hægterne igen efter kortvarig eller længerevarende stress. Jeg tilbyder et veltilrettelagt stress håndteringsprogram, hvor du lærer både at regulere dit indre som ydre stress niveau og samtidig får du redskaber og hjælp til at overtage styringen af dit liv igen. 

Stress kræver en grund – en såkaldt stressfaktor og den kan komme udefra, men også indefra. Når først du er gået ned med stress, er det ofte en blanding af ydre og indre omstændigheder, der er årsag til det. 

Stress er et kortvarigt eller længerevarende alarmberedskab i nervesystemet og der er stor forskel på positiv og negativ stress.

 

Er du ramt af positiv eller negativ stress?

Positiv stress øger din præstationsevne og din udholdenhed, og belaster ikke kroppen, men giver dig energi, fokus og du kan præstere og yde dit bedste, så længe det er i kortere perioder ad gangen. De fleste stressfaktorer kommer fra vores omgivelser og de udfordringer eller forandringer vi måske dagligt møder. Så længe du tror på, at du kan håndtere dem, bliver du ikke stresset eller udkørt, men har bare travlt på den gode og sunde måde.

Negativ stress er når du har kørt på i for lang tid uden at lytte til dig selv og kroppens faresignaler og det kan på sigt skade både dit helbred og din nattesøvn. 
Hvis du f.eks. tænker eller har følelsen af ikke at kunne følge med eller NÅ alt det, du gerne vil eller har sagt ja til - og dine tanker kører i ring om de mulige negative konsekvenser, det KUNNE få - så udløser din krop stresshormoner. De er skadelige på sigt – hvorfor mange mennesker oplever udbrændthed, får en depression eller andre fysiske skavanker. 

 

Fysiske symptomer på stress

Hovedpine, tankemylder, manglende overblik, spændinger i nakke/skuldre, træthed og søvnforstyrrelser, mavepine, svækket immunforsvar, mavesår, forhøjet blodtryk eller hjerte-kar-sygdomme.

 

Overskud, glæde og balance

Efter et stress coaching forløb oplever de fleste at være blevet styrket og mere afklaret. De føler, at de ikke bare kommer ovenpå igen, men at de har gennemgået en positiv udvikling igennem de processer, selverkendelser og teknikker, de har fået integreret i deres hverdag undervejs i processen. At deres selvtillid, overskud, og livsglæde er vokset betydeligt.

Selve forløbet

De første sessioner vil hovedsageligt handle om vejledning og rådgivning. Du vil få hjælp til at kunne afbalancere dit eget nervesystem for derved ar kunne mindske den stress eller overbelastning, der sidder i din krop. Du vil også få indsigt i de årsager og handlemønstre, som er medvirkende til, at du mister balancen. Det kan være både ydre som indre stress påvirkninger. Vi vil sammen se på dine værdier og prioriteringer og de situationer, der trigger eller er årsag til, at du har symptomer på stress.


På den baggrund, kan vi arbejde med at finde nye og mere hensigtsmæssige måder at takle de udfordringer, du står over for. Om det er jobbet, familien eller økonomien eller måske dine egne krav og forventninger til dig selv, - f.eks. følelsen af at du altid skal være den stærke, være på forkant eller at andres behov er vigtigere end dine. Eller om du f.eks. har mistet balancen mellem arbejde, familie og fritidsliv.


For at hjælpe og støtte dig bedst muligt undervejs i forløbet, vil du få værktøjer med hjem fra gang til gang, der vil hjælpe dig med at skabe balance fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Du vil også få vejledning i, hvordan du kan forebygge stress fremadrettet.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte mig.

 

Priser og sted for 1:1 Stress coaching

50 minutters varighed 
Enkelt session:kr. 950
Klippekort   5 sessioner, i alt kr. 4.450, incl. rabat på kr. 300 
Klippekort 10 sessioner, i alt kr. 8.800, incl. rabat på kr. 700

80 minutters varighed 
Enkelt session: kr: 1.300 
Klippekort   5 sessioner, i alt kr. 6.000, incl. rabat på kr. 500
Klippekort 10 sessioner, i alt kr. 11.900, incl. rabat på kr. 1.100

Samlet pakke 
En kombination af et klippekort + et 2 dages ”Indre frigørelse” kursus

Mange vælger at kombinere et længere varende forløb over 5 eller 10 gange med et ”Indre frigørelse / Indre barn" kursus over to dage som normalt koster kr 1.995. 

Køber du den samlede pakke, opnår du yderligere rabat og sparer kr. 300 på selve kurset

 

Sted 

1:1 Sessioner afholdes i Charlottenlund, men enkelte dage også på NLP-huset i Valby og i Rågeleje, Nordsjælland. 

Offentlige transportmuligheder og parkeringspladser ligger tæt på. 

 

Sessioner via Skype

Hvis du er forhindret i at møde op personligt eller bor langt væk, så er sessioner over Skype en fin mulighed.

Min erfaring med Skype sessioner er, at det er bedst, hvis du har mulighed for at kombinere Skype sessioner med personlige møder.

Så hvis du f.eks. bor i Jylland eller i udlandet, så vil jeg anbefale, at du først møder mig personligt, måske som deltager på et weekendkursus eller i de individuelle 1:1 sessioner.

Når vi har etableret en god kontakt ved at sidde overfor hinanden live, så kan du fint vælge at følge op på vores møde med Skype-sessioner. 

Hvis du af en eller anden grund kun kan Skype, griber jeg terapien an på en lidt anden måde, alt efter hvad vi har aftalt.

Jeg har ligeledes gode erfaring med coaching sessioner via Skype.

Prisen er den samme som 1:1 sessioner. 


Kontakt: Ønsker du at bestille tid til en session, en gratis afklaringssamtale, tilmelde dig et kursus eller hvis du har et spørgsmål, så ring gerne på tlf. 21240068 eller sende e-mail til kashah@me.com
Du kan også følge min side "Essens og nærvær" på Facebook og min blog på LevLykkeligt.




 

Copyright © 2016: Kasha Hansen. Webdesign: Tao Design - Kasha Hansen