Individuelle 1:1 Sessioner

Praktiske oplysninger om tid, sted og priser

Det er fint at booke en enkelt eller flere 1:1 sessioner, men ofte giver det dig et større udbytte, når du investerer i et kortere eller længerevarende forløb. 

Rigtig mange vælger derfor et samlet forløb over 5 eller 10 gange, da effekten og trygheden ved at have aftalt et godt tilrettelagt og sammenhængende forløb er langt mere hensigtsmæssigt for din proces end at tage enkeltvise sessioner en gang imellem.

 

Hvor ofte skal jeg komme?

Det kommer helt an på, hvad du gerne vil arbejde med. Hvis det er et helt specifikt og afgrænset problem, du vil have afklaret, så er et forløb på 3 sessioner som regel nok. Hvis det derimod er en dybereliggende problematik eller et livstema, du gerne vil have bearbejdet og forløst, så skal du regne med et længerevarende forløb over 5 -10 gange.

De fleste vælger at starte med en enkelt session og booker så et forløb over
5 -10 gange og kommer ca. 2-3 gange om måneden i starten og senere måske en gang om måneden. 

 

Klippekort

Et klippekort giver dig mulighed for at få rabat og det gælder op til et år, så du kan tage sessionerne i det tempo, der passer dig bedst. Du kan booke dine sessioner som enkeltsessioner fra gang til gang. 

Du kan udvide forløbet med flere sessioner, men 5-10 sessioner er generelt et godt sted at starte, - og er nok til at skabe positive og mærkbare forandringer.  

Vælger du at kombinere dit klippekort med et "Indre frigørelse / Indre barn kursus" over 2 dage, får du yderligere rabat.

 

Begrænset antal forløb

Da jeg gerne vil sikre, at vi kan planlægge dit forløb indenfor den tidsramme vi aftaler, - tager jeg et begrænset antal længerevarende forløb ind ad gangen. Forløbene er meget eftertragtede, så i perioder kan der være lidt ventetid.

Hvis du er interesseret i enkelte 1:1 sessioner eller et forløb,- eller du har nogle spørgsmål til mig, så er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon 21240068, bedst mellem kl. 8-9 på hverdage, - og ellers send en mail til kashah@me.com, hvor du skriver du gerne vil kontaktes, dit navn og telefonnummer og hvilket tidspunkt, der passer dig bedst. 

 

 

Priser og sted for 1:1 terapi

50 minutters varighed  
Enkelt session:kr. 950
Klippekort   5 sessioner, i alt kr. 4.450, incl. rabat på kr. 300 
Klippekort 10 sessioner, i alt kr. 8.800, incl. rabat på kr. 700

80 minutters varighed 
Enkelt session: kr: 1.300 
Klippekort   5 sessioner, i alt kr. 6.000, incl. rabat på kr. 500
Klippekort 10 sessioner, i alt kr. 11.900, incl. rabat på kr. 1.100

 

Samlet pakke 

Kombination af et klippekort + et 2 dages ”Indre frigørelse” kursus

Mange vælger at kombinere et længere varende forløb over 5 eller 10 gange med et ”Indre frigørelse / Indre barn" kursus over to dage som normalt koster kr 1.997. 

Køber du den samlede pakke, opnår du yderligere rabat og sparer kr. 300 på selve kurset

 

Sted 

1:1 Sessioner afholdes i Charlottenlund, men enkelte dage også på NLP-huset i Valby og i Rågeleje, Nordsjælland. 

Offentlige transportmuligheder og parkeringspladser er tæt på. 

 

Sessioner via Skype

Hvis du er forhindret i at møde op personligt eller bor langt væk, så er sessioner over Skype en fin mulighed.  

Min erfaring med Skype sessioner er, at det er bedst, hvis du har mulighed for at kombinere Skype sessioner med personlige møder. Så hvis du f.eks. bor i Jylland eller i udlandet, så vil jeg anbefale, at du først møder mig personligt, - måske deltager på et weekendkursus eller i de individuelle 1:1 sessioner. Når vi har etableret en god kontakt ved at sidde overfor hinanden live, så kan du fint vælge at følge op på vores møde med Skype-sessioner.  

Hvis du af en eller anden grund kun kan Skype, griber jeg terapien an på en lidt anden måde, alt efter hvad vi har aftalt. 

Jeg har ligeledes gode erfaring med coaching sessioner via Skype.

Prisen er den samme som 1:1 sessioner. 

 

Kontakt: Ønsker du at bestille tid til en session, en gratis afklaringssamtale, tilmelde dig et kursus eller hvis du har et spørgsmål, så ring gerne på tlf. 21240068 eller sende e-mail til kashah@me.com
Du kan også følge min side "Essens og nærvær" på Facebook og min blog på LevLykkeligt.

 

 

Copyright © 2016: Kasha Hansen. Webdesign: Tao Design - Kasha Hansen