Hvorfor arbejde med fortiden?

Fortiden er jo fortid, så hvorfor overhovedet arbejde med den, tænker du måske? 

Du er måske endda overbevist om at det er bedre at lade fortiden være og ikke rive op i den. Måske har du ligefrem brugt mange år på at forsøge at fortrænge den, så det giver jo god mening. At du altså ikke vil pille ved den.

Men – hvis du virkelig vil heales – slutte fred – lukke låg på – så kan du ikke kigge den anden vej. Så skal du se frygten i øjnene for dernæst at frisætte smerterne og heale arene fra din fortid.

Og bare rolig – jeg hjælper dig hjertens gerne - på en nænsom og virkningsfuld måde!
(læs videre her)

 

Vi har flere indre børn

legende barn

Vi har mange delpersonligheder i os med hver deres alder. Det indre barn eller de yngre dele er de dele af os, der aldrig er blevet voksne – både i positiv forstand, for eksempel legebarnet i os, og i negativ forstand, for eksempel det magtesløse indre barn, der kun er omkring fem år, og som ikke tror, det er noget værd.
(læs hele artiklen her)

 

Sårbarhed 

ER DET OK AT VÆRE DIG SELV - BÅDE NÅR DU ER STÆRK OG SVAG?

Er det ok bare at være dig selv? Også når du er ked af det, føler dig sårbar og usikker eller bare har det lidt svært? Eller omvendt - er det ok at være stærk og stå op for dig selv? - når du måske plejer at gøre dig mindre end du er?

Mange af os har svært ved at vise os overfor andre, når vi føler os sårbare og usikre, da vi ofte har lært fra barnsben, at disse følelser er nært beslægtede med følelsen af skyld og skam. 

I vores voksne liv kan dette vise sig ved, at vi skjuler os selv, når vi føler vi ikke lige er perfekte, stærke eller på toppen - af angst for at afvises eller ikke være god nok. 
(læs videre her)

 

Piskesmæld og andre ulykker

HAR DU STADIG SYMPTOMER OG MÈN
- EFTER ET TRAFIKUHELD ELLER ANDRE ULYKKER?
 

Har du mange symptomer som fysiske smerter, urationel angst, stress eller følelsesmæssig ubalance, kan det være et uforløst traume efter et trafikuheld eller andre ulykker, som stadig påvirker dig i dagligdagen.

Efter enhver overvældende hændelse, såsom et trafikuheld, traume eller andre ulykker kommer vi automatisk i en tilstand af chok  og overlevelses-modus, som skal beskytte os mod fysisk og psykisk smerte.

Normalt vil denne tilstand af chok og overlevelses reaktion forsvinde forholdsvis hurtigt og vi vender tilbage til vores almindelige tilstand/ dagsbevidsthed og kan fortsætte vores liv og gøren, som vi plejer uden nogen form for mén.

Desværre forholder det sig ikke altid sådan, og rigtig mange mennesker udvikler både fysiske og psykiske symptomer, som ikke umiddelbart synes at have nogen forbindelse til ulykken og som der derfor ikke er stor forståelse for.
(læs videre her)

 

Indre Frigørelse – Indre barn proces

ER ET GODT VALG HVIS DU KENDER TIL:

  • At bebrejde dig selv, når du ikke lige er på toppen
  • At føle dig utilstrækkelig, arbejdsmæssigt og/eller privat
  • At gøre ting du egentlig ikke ønsker at gøre
  • At sige ja, når du mener nej
  • At være stresset eller udbrændt
  • At vrisse eller skælde ud på dine børn eller din partner
  • At pådutte dig selv, at du altid skal være den stærke eller perfekt
(læs videre her)

 

Sår på sjælen 

AT HELE VORES SÅ PÅ SJÆLEN...

Mange af vores uhensigtsmæssige handlemønstre og begrænsende overbevisninger, er ofte baseret på meget tidlige sår på sjælen. På oplevelser og hændelser som i sin tid fik os til at tage nogle meget dybe beslutninger om, hvem vi var og hvordan vi skulle være for at blive elsket og accepteret, fremfor at blive afvist og føle os udenfor. Andre igen gjorde sig hårde og usårlige og besluttede, at de ikke havde brug for nogen. At de kunne klare sig selv.
Men alt dette er kun strategier for at beskytte os selv og har intet at gøre med vores oprindelige kerne.
(læs videre her)

 

Der er en vej ud af angsten

GENNEM MINDFULNESS OG INDRE BARN / INDRE FRIGØRELSE 

Angst for at gå uden for døren, angst for at stå op om morgenen og tage i skole, selvom det var den uddannelse, hun altid havde drømt om. Det var hverdagen for 26-årige Helene. Det havde været på vej i flere år, og var langsomt blevet værre og værre. Indtil hun en dag var så fastlåst, at hun blev nødt til at gøre noget ved det.

– Jeg vågnede hver morgen med panik. Jeg skulle have små planer for alt hvad jeg foretog mig. Jeg var angst for at træffe forkerte beslutninger, uanset om det var i Netto eller foran klædeskabet. Jeg var panisk angst for at gøre eller sige noget forkert. Der skulle ingenting til før jeg begyndte at græde. Jeg var ude af mig selv. Jeg var en skygge af mig selv. Jeg havde en fornemmelse af at miste mig selv, ikke at kunne være i min egen krop. Jeg kæmpede for at få hverdagen til at fungere. Til sidst var jeg fuldstændig udbrændt. Jeg følte at mit liv faldt fra hinanden. Det var så frygteligt, fortæller Helene.

I dag er Helene ikke bare fri af angsten, men er blevet et stærkere, gladere og mere rummeligt menneske. 
(læs videre her) 

 

Essens og forvandling

LÆNGES DU EFTER EN DYBERE OG MERE KÆRLIG KONTAKT?

Essensen er det virkelige i os, det oprindelige som ikke er betinget eller frembragt af noget ydre. Den er vores oprindelige iboende natur, et nærvær som kan have mange forskellige former af kvaliteter i sig. Måske opleves det som fredfyldt, som ro og stilhed, som glædes­fyldt eller som styrke og fasthed. En værensform, som vi alle oplever i glimt, men oftest uden at erkende at det er, hvem vi i virkeligheden er.

Essensen er altid nærværende i os, men sindet er ofte så fyldt op af tanker og ideer, at essensen ikke opdages. At integrere arbejdet med essens, det som er det sande, det der beskriver det virkelige, det ægte i os, gør arbejdet med selvudvikling dybere og mere meningsfuldt. Essensen bliver efterhånden et permanent og vedvarende nærvær, som bliver centrum og ens identitet. Når vi tillader essensen at træde frem, forvandles vores tilværelse, vores måde at være tilstede på og vi oplever at intet mangler. Mange betegner det som en tilstand af at være fuldbyrdet og indre lykke.
(læs videre her)

  

Mindfulness – i hverdagen

VÅGENT OG LEVENDE NÆRVÆR

Det centrale i Mindfulness handler om at være nærværende og fuldt tilstede i nuet – og ikke lade os fortabe og distrahere af alle de tanker, følelser og uendelige gøremål, der konstant dukker op i vores bevidsthed. 

Vi lever i en meget krævende og stressfuld tid, hvor tempoet er højt og med megen forandring og mange skift. Vi er online hele tiden og har derfor brug for at stoppe op og genfinde kontakten til det sted i os, som allerede er i ro, er vågent og har overskud.
(læs videre her)

 

Terapi der virker: Er du nysgerrig på dette? Så bestil tid til en session, en gratis afklaringssamtale, eller tilmeld dig et kursus. Og har du spørgsmål inden, så ring
gerne til mig på tlf. 21240068 eller send e-mail til kashah@me.com
Du kan også følge mig på Facebook og på YouTube
 

Copyright © 2016: Kasha Hansen. Webdesign: Tao Design - Kasha Hansen